Trods det faktum, at 2010 har været gennembrudsåret for Liv Boeree, står hun nu uden sponsor.
Der var allerede indikationer på problemer i samarbejdet med Team Ultimate Bet, da Liv Boere ikke stillede op med UB logoer under WSOP 2010.
Nu har hun selv meldt ud, at hun er klar til at indgå en ny sponsorkontrakt med et andet site.
Årsagerne til bruddet er endnu ikke kommet frem, men at det ikke har været helt uden skænderi tyder meget på. Ultimate Bet har ikke blot fjernet alle tags, blogs og billeder af Liv Boeree. Uanset hvordan eller hvor man leder på sitet er Liv Boeree ikke længere nævnt med ét ord.
Liv Boere lignede ellers længe blot endnu en 'babe' uden det store potentiale for andet end posering foran kameraerne, når det gik løs på filten. Første del af af 2010 var hun da også mest i medierne for hendes eskapader og løsslupne livsstil. Men potten fik en anden lyd, da hun i San Remo nedspillede det ganske felt til Main Event i EPT San Remo og sikrede sig sin hidtil største sejr.
Umiddelbart spekuleres der i FullTilt og PokerStars som potentielle arbejdsgivere for Liv Boeree. Men som vinder af en europæisk event og med engelsk pas burde også flere af de størrere europæiske sites være en mulighed.