Theo er bare den bedste lige nu

Theo er bare den bedste lige nu

Acemag.dk's læsere er ikke i tvivl. Theo Jørgensen er den bedste danske pokerspiller her og nu.

Sejren i franske WPT Grand Prix de Paris i maj måned, og hans opvisning i big-stack spil under WSOP 2010, hvor han mere eller mindre rundbarberede sine modstander inden den fatale 21 millioner chips pot, som kunne have sendt Theo direkte på November Nine holdet, hvis altså bare et es eller en klør var vendt på turn eller river. Det gjorde det som bekendt ikke, men en 30. plads i Main Event satte sejren i Paris i relief.

Årets præstationer taler for sig selv mener de danske poker fans. 53% af læserne satte kryds ud for Theo 'TheDonkeyNO1' Jørgensen, mens landets mest berømte spiller, Gus Hansen blev nummer 2 med 18% af stemmerne. Mickey 'Mement_mori' Pedersens flotte præstationer online i år er begyndt at skabe en voksende fanskare. Mickey P. kommer med på podiet som en fin nummer 3 med 10% af stemmerne.'

Skulle man derimod vurdere på antal hits på Google ville det hele se en del anderledes ud.

Gus Hansen er ubestridt den danske pokerpiller med flest hits på nettet, 435.000 hits kommer frem, når man søger Gus Hansen på google. For at sætte det tal i relief, så er Phil Ivey ikke meget foran med sine 522.000 hits, mens en helt anden Phil, nemlig Phil Hellmuth holder sig med fremme med 492.000 hits. Og Tom 'durrrr' Dwan er uden tvivl hot, men ikke mere hot end til 308.000 hits på google-barometeret.

Den spiller Acemag.dk umiddelbart kunne se som den mest omtalte af alle, er nok en smule overraskende Chris Ferguson, som rammer massive 748.000 hits. Så 2009 og 2010's hidtil mest omtalte spiller, Isildur1 skal præstere mere end et notabelt come-back for at komme med i toppen af poker-poppen. 99.400 hits præsterer det svenske online-fænomen.

 

 

asd