ACEmag.dk fangede i løbet af ugen Frank Kassela til en lynsnak om WSOP og POY.
Frank Kassela vil for de fleste stå som WSOP 2010's bedste spiller.
Som eneste spiller sikrede hans sig to af de 57 armbånd, der var i spil. Kassela er da også sikret titlen som årets spiller, men der er bare lige den hurdle, at han måske skal dele øverste plads på prestige-podiet med en helt speciel grinder.
Michael 'The Grinder' Mizrachi, kan nemlig stadig nå at komme á point med Kassela. Det kræver 'blot', at 'The Grinder' lige rykker de resterende 8 kombattanter af filten til november, når November Nine skal finde sin vinder. Men hvad mener Frank Kassela selv.
Hej Kassela, har du to minutter?
"Ehhh, nå ja, hvorfor ikke.... Fyr løs, men kvikt"!
Hvordan sidder de 2 armbånd på dig?
"Ha ha ha, tak, de sidder skam helt perfekt, men nu ikke fordi jeg sover med dem på".
Er du Player of the Year?
"Hmmm, ja det er jeg jo, uanset hvad Mizrachi finder på til november"!
Men vel ikke en titel man sådan lige gerne deler med andre?
"Njaaah, altså, oppe i mit hoved er jeg Player of the Year, så uanset hvad Mizrachi finder på, så er den titel min. Men kommer jeg til at dele den, så er Mizrachi vel heller ikke den værste at dele den med. Men lad os nu se. Han er short-stack, men heller ikke mere end, at med strukturen og hans erfaring, må han regnes for største outsider, mindst, til at vinde Main Event".
Udover prestigen, hvad betydning har titlen så for dig?
"Prestigen er det mindste. Den er et bevis og en understregning af, at jeg har præsteret mit bedste. At jeg hører til på pokerscenen, og at jeg har fået mig et nyt toppunkt at sigte efter og overgå den næste tid. Før var jeg kendt blandt alle andre spillere, nu har jeg også slået mit navn fast blandt resten af pokerverdenen.Nu sagde jeg prestigen er det mindste, passer nok ikke helt. Jeg har sagt til mange gennem de seneste år, at jeg kunne vinde den titel, nu er den der, og det er jo den bedste anerkendelse jeg kan få. Og så også lige en hilsen til alle dem, der ikke troede på, når jeg sagde, at jeg kunne vinde titlen som årets spiller".
Hvad med d...Så du, "he he, så gik de to minutter vist...hahaha, nej er nødt til at smutte, men vi kan jo snakkes ved i november. Men tak fordi du ringede, god sommer til dig og dine læsere"!