Amerikanske Phil Hellmuth gjorde det igen. Ankom næsten to timer for sent til WSOP Main Event, og var klædt ud et nyt vanvittigt kostume.
I år imiterede Hellmuth en bokser eller UFC-fighter, og var igen omgivet af damer og pressefolk. Under stor bevågenhed, og en pige under hver arm, indtog han Amazon Room på Rio, og skal så vise om pokerevnerne lever op til talentet for selviscenesættelse.
"Han er elsket af mange, hadet af flere men beundret af alle," lød det fra ring-announcer Bruce Buffer, da han eskorterede Hellmuth mod dagens bord.
Sidste år ankom Hellmuth som Julius Cæsar til ligeså stor bevågenhed, og Theo Jørgensens store utilfredshed.
"Det er til at brække sig over. Manden har jo galloperende storheds-vanvid," lød ordene fra Jørgensen den gang.
I 2008 forsøgte Hellmuth sig som General Patton, men den energi som amerikaneren har lagt i sin entré er endnu ikke blevet overført til pokerbordet .
Phil Hellmuth kom for sent - igen
Acemag.dk