Brian Jensen: Rigtig godt bord

Brian Jensen: Rigtig godt bord

Det vrimler med kendte pokerspillere på Rio All-Suite Hotel & Casino i disse WSOP dage, men de danske spillere er indtil videre ikke mødt frem i hobetal. Rutinerede Brian Jensen er til gengæld på plads i Amazon Room, og er ser lyst på sine muligheder.

 

"Jeg har fået et rigtig godt bord, men jeg sidder faktisk på bord med ham, som slog Jonas Klausen heads-up ved WSOP sidste år. Han har dog ikke vist noget endnu og jeg har position på ham, så det ser godt ud," siger Jensen efter at have kigget konkurrenterne ud under onsdagens første level.

 

Trods den selverklærede overkommelige modstand er det dog endnu ikke lykkedes Jensen at bygge mærkbart på stakken.

 

"Jeg tror jeg har præcis det samme, som da jeg startede," lyder det fra den tidligere Caribbean Poker Classic-vinder.

 

Ud over Jensen har store navne som Daniel Negreanu, Phil Hellmuth, Mike Sexton, Eli Elezra, Antonio Esfandiari og Carlos Mortensen blandt andre valgt at spille onsdag.

asd