Så fik PokerStars licens

Så fik PokerStars licens

Sidste skud på stammen af poker-udbydere med ret til salg af bordplads på den franske online-filt er PokerStars.

PokerStars valgte i første omgang, at afholde sig fra at søge licens i Frankrig, til der var fuld klarhed over regler og retningslinier for ansøgningsprocessen i Frankrig. Den 19. maj valgte verdens største pokersite så at aflevere sin ansøgning, og nu er PokerStars.fr en realitet.

Endnu er der dog kun mulighed for at spille turneringer og SNG's om kolde kontanter. Den franske lovgiving omkring online-poker er endnu ikke helt på plads, men det er et spørgsmål om dage, før de franske spillere også kan deltage i cash-games hos PokerStars.

Anført af Bertrand 'Elky' Grospellier har PokerStars en pæn stald af franske pro'er, som sammen med tennisspilleren Gaels Monfils og rugby-stjernen Sebastian Chabal skal sikre PokerStars en massiv andel af fransk online poker.

Og med PokerStars forkærlighed for kval-turneringer til deres egen EPT-tour, bliver der mulighed for at spise endnu flere franske 'frøer' for de danske livetour-chefer på efterårets mange live-sessions.

asd