Peter Eastgate er klar til endnu en World Series Of Poker Main Event, og han ved allerede, at han spiller dag 1A. På den måde sørger han nemlig for, at han kan være klar ved tv'et, når VM i fodbold når frem til semifinalerne. Det fortæller han til tv2.dk. Han har i øvrigt et uspecificeret væddemål af sted på Argentina.
Peter Eastgate gik dybt i Main Event sidste år, og leverede dermed et fornemt forsvar af sit verdensmesterskab fra 2008. Men han har ingen særlige forventninger til Main Event af den grund.
"Det vil være fantastisk at gentage præstationen fra de seneste år, men man kan ikke gøre andet end at spille hver hånd så godt som muligt, så jeg har ikke sat nogle specifikke mål," siger Eastgate til tv2.dk.
Eastgate spiller dag 1A: Vil se VM-semifinaler
Acemag.dk