Til overrækkelsen af sit WSOP armbånd nummer otte, kom Phil Ivey med den friske melding, at han regnede med at vinde 30 armbånd i sin karriere. Den nuværende rekord af WSOP-armbånd indehaves af ingen ringere end Phil Helmuth med 11 armbånd, så udmeldingen fra Phil kan lyde noget optimistisk. Men journalist Matthew Parvis, er ikke i tvivl om, at Phil når det, og han har et par gode argumenter på hånden.
Han har omkring 60 chancer hvert år
Sammenligningen er måske ikke den mest nærliggende – men alligevel. De bedste golf- og tennis spillere har fire chancer hvert år for at vinde en større turnering, og både Roger Federer og Tiger Wods har vel vundet omkring tyve store turneringer. World Series of Poker har 60 armbånd om året, når man tager WSOP Europe med. Med så mange turneringer vil Phil Ivey gå dybt i mindst et par events om året, og sikkert også nappe et armbånd eller to.
Poker har ingen aldersgrænse
Phil er kun 34 år gammel, og det er blevet bevist op til flere gange, at poker ikke har nogen aldersgrænse. Et levende bevis er Doyle Brunson, som et stykke ind i halvfjerdserne stadig spiller poker på højeste niveau. Der er 36 år til Phil Ivey er 70, og såfremt han ellers er sund og rask, så er der masser af år til at vinde de 22 armbånd han mangler.
Flere pokervarianter til WSOP
Der er ingen tvivl om, at Phil Ivey er en stor hold'em spiller, men hans største styrke ligger i ikke-hold'em og mixed games. De seneste år har WSOP tilføjet flere og flere events med forskellige varianter af Omaha, stud og razz. Altså endnu en forhold, der taler til Iveys fordel.
Vanvittige væddemål
For high stakes drengene er det for kedeligt blot at spille turneringerne, der skal en gang heavy side bets til. Disse væddemål om de kan eller ikke kan vinde et armbånd, har fået folk som Phil Ivey og Tom " durrrr " Dwan til at spille så mange begivenheder som muligt, fra små buy- ins til større buy- ins. Beløbene fra væddemålene er gigantiske og sætter Ivey i et højt arbejdstempo med flere armbånd.
Han er Phil Ivey
Phil Ivey er ikke hvem-som-helst, han er en af verdens bedste pokerspillere. Og når Phil Ivey melder målet om 30 armbånd ud, så er det fordi, at han når det.
Held og lykke Phil Ivey – 8 down, 22 to go!
.
Phil Ivey vinder mindst 30 WSOP armbånd i sin karriere
Acemag.dk