Vinderen af event 41, Steve Jelinek fra Birmingham i England, er ikke overrasket over englændernes voldsomme succes i World Series Of Poker 2010.
"Der er et kæmpe antal dygtige spillere i England. Jeg er selv fra den gamle skole, men der er også mange dygtige, unge spillere. Så nej, jeg er faktisk slet ikke overrasket," siger snart 40-årige Steve Jelinek til wsop.com.
Steve Jelinek fortæller endvidere, at han faktisk lige har været igennem en hård periode med sin poker, og at sejren derfor er en kæmpe forløsning.
"Jeg har været professionel i 2½ år, og en seriøs spiller i syv år. Men jeg har lige haft en hård periode, og det er gået ud over min bankroll. Måske har jeg spillet dårligt og måske har jeg bare spillet i de forkerte spil, det er ikke til at sige. Jeg besluttede mig for at komme til Vegas for at vinde et bracelet, og derfor betyder sejren alt for mig," siger den femte engelske vinder i WSOP 2010.
Jelinek: Jeg er fra den gamle skole
Acemag.dk