Phil 'OMGClayAiken' Galfond har ikke fået den bedste start på dette års turneringsserie, og på trods af, at han allerede har været en del fraværende fra turneringerne på grund af aftaler udenbys, så overvejer han nu at tage endnu et break.
"Jeg har ikke cashet i noget endnu. Sidste event jeg spillede var 10k HU, hvilket var en katastrofe. Jeg tror, at et par dages pause vil gøre mig godt," skriver Galfond i sin seneste blog fra bluefirepoker.com.
Phil Galfond ser ellers ud til at have fundet glæden ved turneringspoker igen, efter at han sidste år blot spillede et par turneringer under WSOP. I år er det allerede blevet til mere end en håndfuld, og for nylig fortalte han i et interview med pokernews, at man nok skulle regne med at se ham i omkring 10 turneringer sammenlagt.
Phil Galfond har et enkelt armbånd fra 2008 på CV'et i disciplinen Pot Limit Omaha.
Galfond tager endnu en pause
Acemag.dk