Starten af dag 2 ved Baltic Festival har budt på både op- og nedture set med danske øjne.
Martin Wendt kunne knap nå at finde sig til rette på stolen, før de sidste skillinger var skudt til midten med AJs mod QQ, og dermed farvel for denne gang for Wendt, der dog overvejer at blive lidt i Tallinn for at prøve kræfter med de lokale i de saftige cash games.
Heller ikke en anden dansker formåede at holde fast i stakken. Godt nok blev det til en hurtig dobling, da han ramte et farvetræk på river og dermed knækkede en modstanders raketter, men kort efter blev det hele blæst afsted mod den svenske pro William Thorson, der på trods af at se ud til at være mere interesseret i Tyskland - Serbien har bygget en stak på godt 120.000 ved første pause.
Dansk chipleader er tilsyneladende Kristian Jørgensen med 45.000. Kristian har tidligere blandt andet spillet Main Event ved WSOP, og han håber, at erfaringen kan bringe ham videre fra dag 2.
Du kan finde video med Kristian i vores tv-sektion.
Tallinn: Blandet dansk start på dag 2
Acemag.dk