William Thorson til ACE TV: Tallinn i top tre

William Thorson til ACE TV: Tallinn i top tre

Vi er nået til spisepausen ved dag 1b i Baltic Festival Main Event, hvor 126 stillede til start og sammen med de 96 fra første startdag giver det 222 deltagere samlet.

Vi arbejder på at få danskercounts i hus, men sikkert er det, at 10 stillede til start blandt andre sidste års to danske finalebordsdeltagere, Claus Bek Nielsen og Michael Fardan, hvoraf i hvert fald førstnævnte har fået en tung start og sidder i 2500.

Meget bedre er det ikke gået for PokerStars-kvalificerede Mike Pedersen, der efter de fire første levels sidder med lige under 3.000 efter en skidt afslutning.

Anderledes positivt går det for den svenske pokerpro William Thorson, som acemag netop har fået en snak med. På trods af det obligatoriske klynk sidder svenskeren med 16.000, og virker generelt til at være ved godt mod. Og når snakken falder på selve turneringen, kommer der julelys i hans øjne.

"Jeg er virkelig glad for det her. Det er et fedt sted, og jeg nyder virkelig at være her. Hotelværelserne er fede, og jeg synes det er top tre, selv hvis du tæller EPT'er med," fortæller en næsten ustoppelig Thorson, der i år har gjort det til en familieudflugt og har både bror og far med i Estland.

Du finder interviewet med William i vores tv-sektion her.

asd