De første par levels er færdigspillet her i Tallinn, og de første spillere er allerede blevet smidt på porten. Så galt er det ikke gået for hverken Adam Vestergaard eller Martin Wendt, men direkte adspurgt, om der er sket noget spændende indtil videre, var svaret fra førstnævnte et tørt; "Ikke for mig."
Adam sidder omkring 8.500 ved første pause, og for Wendt er status stort set den samme.
Vi fangede den skrappe dansker i rygepausen for at høre, hvad han laver her i østeuropa, og hvordan starten er forløbet, og her kunne han blandt andet fortælle, at der er gået lidt kickerbrok i den fra start.
Men hvis det skulle gå helt galt, så er der også en plan b:
"Hvis jeg ryger ud, så regner jeg lige med at se, om der kommer nogle gode omaha-spil i gang, for så bliver jeg her," fortæller Wendten til acemag.dk.
Du finder video med Martin Wendt i tv-sektionen.
VIDEO: Wendt i kickerproblemer
Acemag.dk