De seneste meldinger fra WSOP's egne opdateringer indikerer endnu en gang, at ingen af de danske spillere har klaret sig videre til dag 2 af Event 26, som er en omgang 6-hånds NL HE.
Flere af de danske spillere, som havde bebudet deres deltagelse, valgte i sidste øjeblik at springe turneringen over. ACEmag.dk havde en kort korrespondance med Martin B Hansen i nat, og han kunne fortælle, at både han selv, Stefan Raffay og Lars Hougaard i realismens navn, havde valgt ikke at stille til start.
Uanset hvad, så skulle der jo heppes på Danmark mod Holland. Fodboldkampen lå tidsmæssigt så uheldigt, at med den obligatoriske opvarmning til kampen og et spilletidspunkt, som i Vegas tid betød ingen søvn for danskerne op til starten på Event 25, gjorde at de tre valgte at melde fra.
Lars Bønding, oplagt kandidat til titlen som verdens flittigste poker-twitter-updater, meldte sin sidste melding op for snart fire timer siden. Der lå han med endnu. Han sad da med halv average, dvs. 18.000 chips, men gjorde også opmærksom på, at der var problemer med Twitter. Så han er måske med endnu.
I de officielle counts optræder han ikke. Det betyder dog ikke, at han ikke er med videre, da bloggerne i Vegas mildest talt ikke har øje for meget andet end de amerikanske spillere. Så der er håb endnu.
Seneste opdatering fra WSOP viser at Phil Ivey og Hellmuth er ude, mens spillere som Sorel Mizzi, Annette Obrestad, David Benefield, Daniel Negreanu, Justin Smith, Chris Ferguson og Al Barbieri er med endnu.