Chipleader Sidsel Boesen: Har det fint med SKAT

Chipleader Sidsel Boesen: Har det fint med SKAT

Det var en glad, men jordnær Sidsel Boesen, som ACEmag.dk talte med i minutterne efter hun havde sikret det officielle finalebord med elimineringen af Chamani.

Tillykke med finalebordet!

Tak. Det er super. Der er jo lidt vej endnu, og alt kan ske. Men selvfølgelig håber jeg da på at gå hele vejen. Uanset, så er jeg bare tilfreds. Slutter det i morgen med 9. pladsen er jeg også tilfreds med det, men....selvfølgelig, stiler da noget højere...vi må se.

Er pulsen stadig oppe?

Ahhh, den er lidt på vej ned nu. Jeg har lige fået et par øl, så det hjælper på den, men ja, jeg er da rigtig glad lige nu.

Har feltet bekræftet Annette Obrestad's manifest – at piger stinker til poker?

Jeg synes ikke feltet har været så blødt, som jeg egentlig selv forventede det. Det største kendetegn er, at der bliver spillet mega-tight. Igen og igen, at se et raise få folk til at folde burdet rundt har været fint. Altid rart i turneringer med så tighte spillere. Så har stjålet en masse pots.

Så heldet er også med dig?

Jahhh, har da ramt mine kort i vigtige situationer. Var all in med min 1010 mod JJ og fik Quads på floppet. Men altså, har nu også tabt min portion favorithænder. Var inde i en megapot på 500K med AK mod AQ og taber. Op og ned, og så kunne stjæle og holde hovedet klart i situationer, hvor turneringslivet stod på spil undervejs.

Er det dit cash-game der kommer dig til gode?

Nu spiller jeg jo anderledes i turneringer, men klart at jeg hurtigt fornemmer deres tightness, og bruger den del i mit spil også.

Dine største konkurrenter på FT?

Der sidder en enkelt, som jeg er overbevist om er professionel, som mig selv. Men heldigvis har jeg position på hende. Kan ikke lige huske hvad hun hedder. (Khami Chisholm. Red)

Nu står der på den officielle hjemmeside at du er bosat i Den Dominikanske Republik, bor du der nu?

Gør der det...øøhh, nå! Nej, jeg bor skam stadig i Danmark, og det har jeg da også meldt mig til WSOP som værende.

Så river du de godt 190.000 dollars i nat, så er det SKAT der bliver den største vinder?

Hahaha, ja det er det jo. Men ved du hvad? Det har jeg det helt fint med. Det er trods alt i Danmark jeg er født og vokset op. Jeg har fået betalt min uddannelse osv......Så det har jeg det skam udmærket med!

Sidsel Boesen melder op, at det i det hele taget indtil videre har været en fin fidus at være i Vegas. Sammen med hendes mand, Mikael Nissen, er der blevet renset godt af i diverse cash-games i spillemekkaets kasinoer.

De her WSOP turneringer er egentlig ikke lige min kop the, mest pga blindstruktur, men er her også for at spille cash-game med alle de muligheder WSOP trækker til bordene. Og det går rigtig fint. Og så nyder jeg at spille cash live, istedet for online hjemme foran skærmen.

Alt i alt en mere end tilfreds dansk melding fra Vegas. Endelig! ACEmag.dk holder et vågent øje på nattens søndagsblog med Sidsels finalebord. GL GL herfra!
asd