Selv uden et WSOP armbånd kan Gus Hansen komme med i WSOP's Tournament of Championship.
Takker danskeren ja til buddet fra folkene bag WSOP, kan Gus sammen med bl. a. Tom 'durrrr' Dwan, Bertrand 'Elky' Grospellier og Sorel Mizzi torsdag spille med i en speciel sudden-death-playoff match om det allersidste sæde.
Det er The Academy Of WSOP som står bag WSOP Tounament of Champions, der i dag annoncerede de 9 spillere uden armbånd, som får chancen for at spille med blandt mestrene i turneringen.
Udover de tre tidligere vindere Annie Duke, Mike Sexton og Mike Matusow er Joe Cada og WSOPE vinderen fra sidste år Barry Shulman udtaget på forhånd. For 20 spilleres vedkommende, er det op til alverdens pokerinteresserede at stemme på plads. 521 spillere opfylder kriterierne som er såre simple; at være indehaver af et WSOP armbånd og stadig være i live. Det sidste sæde tlldeles en endnu ikke offentgjort spiller udpeget af akademiet.
Afstemningen slutter d. 15. juni og det er ganske givet, at hverken Theo Jørgensen, Jan V Pedersen, Jepser "Kipster" Hougaard eller Peter Eastgate som er indehavere af de 4 danske armbånd, sluger stemmer nok til et sæde. 27 spillere kommer med i Players of Tournament med chancen for at sikre sig den runde million dollars der er til vinderen.
Stiller Gus op torsdag er hans sikker på at blive udfordret på alle talenter ved et sandt dynamitbord.
Her er alle 9 som får muligheden torsdag:
Tom "Durr" Dwan,
Andy Bloch
Bertrand "ElKy" Grospellier
Gus Hansen
Don Cheadle
Sorel Mizzi
Michael Mizrachi
Liv Boeree
Paul Wasick
Du kan endnu nå at afgive dine bud til WSOP her