Men Nguyen: De kalder mig ikke 'The Master' uden grund

Men Nguyen: De kalder mig ikke 'The Master' uden grund

I går kunne den aldrende pokerspiller Nguyen tilføje karrierens syvende armbånd til et i forvejen bugnende CV, og det er i den grad en 'Master' fuld af selvtillid, som Pokernews efterfølgende har fanget til et vinderinterview.

"De kalder mig ikke 'The Master' uden grund. Det kalder de mig, fordi jeg kender alle spil, og jeg spiller dem alle virkelig godt. Og så underviser jeg også folk," forklarer Nguyen, der også kan fortælle, at han har vundet ikke færre end syv vigtige seven card-stud turneringer, hvoraf de fire er i WSOP-sammenhæng.

Og hvis det står til hovedpersonen selv, kan det næste meget vel blot være et par dage væk:

"Jeg kommer til at vinde endnu et armbånd i aften. Jeg skal spille Stud 8-or-better," lyder profetien.

Indtil videre er der stadigvæk mulighed for, at den går i opfyldelse, da han sent på førstedagen ligger i lige omkring startstake ifølge pokernews. I aften bliver det dog ikke, da $10.000-turneringen afvikles over flere dage.

asd