Joe Cada: Alle vil nakke mig

Joe Cada: Alle vil nakke mig

For et år siden var han blot et af mange tusinde ukendte ansigter i Las Vegas.
Som alle de andre anonyme pokerspillere med drømmen om millioner og berømmelse malet i ansigtet.

Nu et år senere tegner paletten et helt andet billede. Joe Cada er ankommet til Vegas. Joe Cada er stjernen alle vil se, snakke og røre ved. Joe Cada er den "rigtige" verdensmester.

Med overtagelsen af Peter Eastgates rekord som yngste Main Event
vinder nogensinde, er det NU Joe Cada skal vise, at han ikke blot var et One Wonder, som en døgnflue kaldes på amerikansk.

Efter sit bust i 1.5K NL HE eventet var det en meget afslappet Joe Cada der tog sig tid til sine fans og et par enkelte sætninger.

- Det har været noget af en velkomst jeg har fået i år. Fra asken til ilden, men det vidste jeg jo. Jeg ved det bliver svært i år, og at "den usynlige" bounty på mig, gør det ekstra svært. I særdeleshed i de indledende dage i de events jeg spiller. Alle vil nakke mig. Men jeg lever fint med det. Det er en lang turnering og der er masser af events endnu, siger Joe Cada.

Og Joe Cada som regner med at spille 25 af de 57 events i år, har det fint med al opmærksomheden.

For det meste har folk været ganske normale når de møder mig.  Stort set alle vil bare lige hilse på mig og den slags, fortæller Cada videre.

Akkurat som da Peter Eastgate i 2008, som den da yngste Champ nogensinde, gik fra intetheden til verdensberømmelse, har Cada også været på noget af en medie-turne.

- Det er jo en del af pakken, og hvad jeg selv gik ind til, da jeg signede med PokerStars. Jeg synes ikke selv det har ændret mig meget. Jeg er nok mere opmærksom på at kunne være i fred når det virkelig gælder, men hjemme er alt som det plejer at være. Min Jeep er den samme som før al det her – og i min hjemby er Joe stadig bare Joe, slutter Joe Cada sekvensen, inden han langsomt, men sikkert skridter ind i VIP området på Rio.

asd