Negreanu analyserer sløj WSOP-start

Seks turneringer uden et eneste cash. Det er det skuffende facit for Daniel Negreanu her efter en uges spil ved WSOP. Nu er canadieren ude med en blog, hvor han gennemgår hver af de seks turneringer kort, og der ser ud til at være to forklaringer på, hvorfor det er gået galt.

I de to første turneringer, blandt andet den dyre $50k players championship, har det været tvivlsomt spil fra modstanderen kombineret med uheldige riverkort, der har været skyld i dårligdommen. I de to næste turneringer havde canadieren faktisk chancen for at komme godt ind i afgørende hænder, men greb ikke chancen, hvor efter det er gået galt for ham

Den seneste eliminering var i dagens event 8, hvor Negreanu i No Limit Hold'em floppede et set mod højere set i et af de klassiske setups, hvor der skal noget af en superuser til at komme væk med livet i behold.

Næste mulighed for Negreanu til at få brudt det ufrivillige cash-cølibat er $10.000 Stud Championship, der begynder i aften. En turnering, hvor canadieren de sidste to år er endt henholdsvis nummer 11 og nummer 10.

I Stud fortæller Daniel Negreanu, at han har lært mest af Phil Ivey, som han kalder for "den mest aggressive stud-spiller, jeg nogensinde har spillet med." Om eleven har taget nok ved lære, eller om mesteren har nogle ekstra kort i ærmet, finder vi ud af, når turneringen bliver skudt i gang, højst sandsynligt med deltagelse af begge spillere, i aften klokken 9 dansk tid.

Du kan finde cardplayer-bloggen i sin fulde længde her.

asd