UB, tidligere UltimateBet, er mildest talt ikke i kridthuset hos majoriteten af pokerentussiaster verden over. Blandt andet har Daniel Negreanu for nylig i en blog skrevet, at han synes sitet, der tidligere sammen med Absolute Poker var i centrum for gentagne tilfælde af snyd, skulle tage konsekvensen og lukke helt ned.
Det ser dog indtil videre ikke ud til at ske, og derfor har brugerne på forummet 2+2 i stedet besluttet sig for at give siden en hjælpende hånd til at finde den næste pro til holdet.
Til hjælp har de mange brugere taget Photoshop, og det kommer der som sædvanlig et par meget morsomme bud ud af.
Der er selvfølgelig et par oplagte bud i form af Tiger Woods, Adolf Hitler og Saddam Hussein (billedet), hvis personlige udvikling bliver sammenlignet med udviklingen for UB, men der kommer også et par mere opfindsomme bud på folk, der for fremtiden skal på lønningslisten hos det kontroversielle site.
Vi har desværre vores tvivl om, hvorvidt UB tager forslagene til sig, men morsomme er de i hvert fald, og de kan findes her.
Hvem bliver næste UB-pro?
Acemag.dk