Turnering nummer 8, årets anden $1500 No Limit Hold'em-turnering blev skudt i gang i går aftes dansk tid, og det var med flere danskere blandt de 2341 startende.
På nuværende tidspunkt resterer der lidt over 400 spillere, og der er stadigvæk gode danske nyheder at komme efter. Vi har netop modtaget følgende melding fra Martin B. Hansen, der er tidligt i Vegas i år:
"Michael Frandsen og jeg selv er stadig tilbage. Begge med ca 35k. Brink, Lars (Bønding, red.), Stefan (Raffay, red.) og Thomas Frandsen alle ude."
Alle spillere startede førstedagen med 4.500 chips, og dermed er 35.000 stadigvæk godt over average, der ligger omkring 25.000.
Mens der altså stadigvæk er gode nyheder set med danske briller, så er mange af de internationale stjerner blevet smidt på railen. Det drejer sig blandt andre om Daniel Negreanu, 'Durrrr', Joe Cada, Annette Obrestad og så Michael Mizrachi, der altså ikke tog sig lang tid til at fejre sejren i highrolleren.
Der er penge til top 243 i event 8, og vi følger naturligvis op på danskersituationen.
WSOP Event 8: Martin B. og Michael Frandsen nærmer sig pengene
Acemag.dk