I nat blev det første online DM i Dansk Poker Forbunds regi afgjort, og selvom mange af de allerstørste navne herhjemme stillede til start, mens der også var prominente navne på toppen inden andendagen, så blev det et ubeskrevet blad, der løb med titlen.
'KaatjinGs' er nicknamet bag den spiller, der det næste år kan kalde sig danmarksmester i online poker, og han kvalificerede sig først til selve DM-finalen gennem den 12. af 13 ugefinaler, men det betød tilsyneladende, at formen var godt pudset af til det endelige slag.
Førstepladsen giver flotte €15.675 eller godt og vel 100.000 danske kroner til rullen.
Både Lars Hougaard, Martin El-Kher og Allan Bække havde kvalificeret sig til finaledagen, men der var ingen af de tre, der for alvor blev en faktor, da det hele skulle afgøres. Bedst gik det for sidstnævnte, der fik kæmpet sig på finalebordet og til en placering som nummer 7 yil €1995.
Resultatet af finalebordet blev som følger:
1. 'KaatjinGs' - €15.675
2. 'rubberduckkk' - €9.975
3. 'dUT73' - €6.555
4. 'Wu_' - €4560
5. 'LillyD' - €3420
6. 'DenNapperJeg' - €2565
7. 'sifosis' - €1995
8. 'Potsucker' - €1425
9. 'frejep' - €997.50
10. 'koota' - €712.50
Danmarksmesteren er kåret!
Acemag.dk