Dybt skidt søndag nat for danskerne

Dybt skidt søndag nat for danskerne

Hvis det ikke lige var for en vis Frank2770 kunne denne artikel blot nøjes med at konstatere dansk deroute i nat. Punktum.

Og Frank2770 fik da ej heller sin sejr denne søndag. Manden er ellers nærmest flyttet ind på Betfairs finalebord i søndagens 40K GTD. For fjerde uge i streg, var Frank2770 denne nat indstillet på at rydde al modstand af vejen. Med HU spil i topklasse fik Frank2770 igen og igen vist at residensen hos Betfair ikke er nogen tilfældighed. Men selv en Frank2770 må sande at nok så mange evner ikke rækker i poker uden det fornødne skrub. Den del tog bulgarske Slaven11 sig af i så rigelige mængder, at det næsten ikke var til at holde ud at følge,  når bulgareren igen og igen ramte sine svage outs på river.


Frank2770 lovede ACEmag.dk i minutterne efter exit, at han er på FT for femte uge i streg næste søndag. Svært at tro andet med det spil amagerkaneren holder sig.

Hos PartyPoker skulle de øvrige danskere i fraværet af brogba84, som jo i form af Martin Schmidt Hansen var travlt beskæftiget på FT i WPT Barcelona se om de kunne følge op på hans sejr i sidste uge. Hoenseven lignede længe en sikker ft spiller, men pludselig blev Hoenseven på tre hænder flået, plukket og slagtet, så RockogRul sluttede som bedste dansker som nummer 15.

Hos FullTilt der ellers nok kan præstere danske resultater var det allerede slut med 7 Beck 7 på railen som nummer 136.
Ligeledes Scandic holdt danskerne uden for den sjove del af Championship i nat. FILEEN var længst med og sluttede som nummer 38. Pinsesolen er overskygget denne morgen så den skal ikke ha skylden for at det heller ikke hos PokerStars gik det meget anderledes, da kun Philipoo rykkede med,  men ikke længere med end at han sluttede som nummer 20.

For nu at komme på det positive spor igen, så var der fryd for kendere, da Mickey 'Mement_mori' Pedersen længe holdt dampen oppe som CL hos Everest. Men heller ikke tour-chefen fik længere snor end til plads 16. Hos Mermaid var frost1000  aka Kristian Frost med på FT, hvor han måtte strække kort som nummer 7.

 

 

 


 

asd