WPT Barcelona: Danskerfrit efter dag 1a

WPT Barcelona: Danskerfrit efter dag 1a

Som vi kunne fortælle i går, er danskerdeltagelsen ved dette års WPT Barcelona noget lavere end normalt, og vi ved således ikke, om der stillede danskere til start ved dag 1a.

Men nu ligger det i hvert fald fast, at der ikke er danskere videre fra det første startdag, der tiltrak 134 spillere, hvoraf 50 er klar til andendagen i morgen.

Blandt de overlevende finder man til gengæld et hav af svenskere, mens det vel nok største navn videre er canadiske Sorel Mizzi, der ser næsten utæmmelig ud i denne sæson og senest blev nummer to ved Highrolleren i Paris. Med 42.000 i stakken har han dog lidt vej op til top 5, der ser ud som følger:

1. Roberto Garcia Santiago 107.300
2. Ioan Mihalache 98.700
3. Atanas Gueorguiev 90.700
4. Per Linde 87.200
5. Mats Iremark 80.600

På den anden startdag ved vi allerede, at i hvert fald Lars Hougaard og Jonas Klausen stiller til start, så vi håber på bedre danske nyheder i morgen.

asd