Dag 1b ved APPT Macau er netop blevet færdigspillet med 44 spillere resterende af de begyndende 88, og vi kan nu slå fast, at Mads Wissing i hvert fald ikke var eneste dansker i spil.
På toppen af leaderboardet efter det netop afsluttede spil finder vi nemlig ingen ringere end Henrik Gwinner med 140.000 chips.
Hvordan han har fået fat i den enorme stak er straks et bedre spørgsmål, idet reporterne fra Pokernews tilsyneladende ikke er lige så interesserede i de rød/hvides gøren og laden som vi er.
Til gengæld havde de en times tid før lukketid dårligt nyt om en tiltet Mads Wissing, der efter at være blevet suget ud af en modstanders straight på river stillede spørgsmålet: "You play bingo, my friend?"
På daværende tidspunkt sad Wissing dog stadigvæk med lige omkring startstakken, hvilket forhåbentlig betyder, at vi har minimum to danskere videre, når den endelige chipcount for den anden startdag skulle være klar inden længe.
APPT Macau: Gwinner chipleader efter dag 1b
Acemag.dk