APPT Macau: En enkelt dansker videre

APPT Macau: En enkelt dansker videre

Der bliver i disse dage spillet poker i Macau, hvor Asia Pacific Poker Tour har lagt vejen forbi i sæson 4. Deltagelsen koster 40.000 Hongkong Dollar, hvilket svarer til godt 30.000 danske kroner, og det havde 88 spillere valgt at lægge på den første af i alt tre førstedage.

Blandt dem var minimum én dansker i form af Patrick Jensen, der også er iblandt de 43 overlevende, der går videre til andendagen, der bliver skudt i gang på fredag.
Med sig til dag 2 har han ifølge pokerstarsblog.com 37.150 chips, hvilket er lige under average. På andendagen får han blandt andre følgeskab af hollandske Marcel Lüske.

Dag 1b er lige startet, og her har vi som minimum også en enkelt dansker i form af Mads Wissing til start. Vi følger naturligvis op på, hvordan det går ham på førstedagen.

asd