ACEmag.dk fik lige en snak med Mickey Pedersen om den sidste uges pengeraid i SCOOP. Han er ubestridt dansk pokers mest omtalte spiller lige nu. Vi bringer et par svar fra den velspillende danske Tour-chef de næste par dage.
Du har den seneste måned haft stor succes, først på FullTilt, og så nu i SCOOP hos PokerStars, men største vinder er vel SKAT, hvordan har du det med det?
-Sådan er reglerne jo . . . det er jo ikke noget jeg kan lave om på. Og det vidste jeg jo inden jeg vælger at spille på et af de sites som ikke er skattefrie. Men trods skat, er der jo også en pæn del til overs til mig, så det er bare sådan det er. Jeg er godt tilfreds.
Du er "kun" 20 år gammel, det er mange penge at få mellem hænderne, hvordan håndterer du det?
-For at være helt ærlig er det ikke noget som jeg tænker særligt meget over i min hverdag. Det er selvfølgelig fedt at have råd til at rejse og have lidt økonomisk frihed, men jeg er ikke typen som bruger mange penge på lir og blær som mange andre pokerspillere. Jeg sparer bare pengene op så jeg måske en dag kan købe en lejlighed i en ung alder.
I aften spiller Mickey "mement_mori" Pedersen med i de tre 8-game turneringer i SCOOP serien hos PokerStars.
I morgen fortæller Mickey Pedersen lidt om hans vej til pokeren, hvor han har evnen til at multitaske fra, og mål for fremtiden. Og så lige hvorfor han synes at hans nick passer sig rigtig godt til en professionel pokerspiller.