Dansker ekstremt varm på Party Poker

Den anonyme dansker OMG_A_Cooler er brandvarm på Party Poker. Al modstand bliver udraderet, og siden december er hans indtjening bare steget og steget.

På niveauerne mellem $1/$2 og $25/$50 er der i øjeblikket en særdeles farlig dansker til stede. Indtil videre er han anonym, men OMG_A_Cooler plusser i høj grad i Texas Hold'em, hvor han holder ædegilde på Fixed-limit og No-limit.

Siden december er det næsten kun gået op ad for OMG_A_Cooler, der i starten af marts måned rundede en indtjening på $100.000. I øjeblikket ligger han omkring $130.000 i plus på Party Poker. Det skriver PokerListings.

OMG_A_Cooler er endnu ikke helt deroppe, hvor han kan udnævnes som vaskeægte high-roller, men hvis stimen fortsætter, så kan det da være, vi snart har endnu en dansk udfordrer til de store drenge, der fester rundt omkring på de store pokersites.

asd