Der er ingen tvivl om, at Daniel Negreanu er en af verdens absolut bedste turneringsspillere, men canadieren har selv indrømmet, at han er at regne for en fisk når det kommer til online cashgame. Det er imidlertid en ting han har tænkt sig at ændre på, hvorfor han de seneste måneder med stor entusiasme har spillet på PokerStars' dyreste borde mod nogle af de største cash-chefer i verden.
Han lagde ud i fin stil og fik med en næsten konstant opadgående kurve etableret et overskud på omkring de $200.000, inden filmen knækkede og han sad tilbage med kun $9.000. Skuden kom dog på ret køl igen og Negreanu nåede et foreløbigt peak med $221.000 grønne tal på bundlinjen, inden han i sidste uge igen måtte sige farvel til det hoveddelen af de mange dollars. I et line up på NL $100/$200 mod blandt andre Justin "ZeeJustin" Bonomo og Mr Zahmat dryssede Negreanu over $62.000, hvilket var medvirkende til, at hans samlede overskud nu kun er på $8.000.
Daniel Negreanu blev i aftenens største pot udsat for et set up, da han med på hånden ramte et -flop, hvorefter pengene naturligvis kom til midten. Mr Zahmat havde imidlertid ramt set med og kunne scoope potten på $85.000.
Negreanus online-eventyr tager et hit
Acemag.dk