Mens Gus Hansen har haft et par grumme, grumme dage ved online filten her i marts måned, så ser tingene anderledes lyse ud for vennen og kollegaen Theo Jørgensen.
Sølvræven fra Greve har nemlig med nattens online-høst på $60.000 oparbejdet et overskud på over $400.000 for måneden, ifølge highstakesdb.com. Det svarer til over 2,2 millioner danske kroner.
Pengene er først og fremmest kommet i hus på Pot Limit Omaha CAP-bordene. Vi har fundet en hånd frem, hvor Theo Jørgensen i vanlig elegant stil knækker Gus Hansens top set. Se den her.
Gus Hansen kan dog fremvise et mere prangende årsregnskab end vennen, hvor han er oppe med lige knap $1 milllion, mens Theo Jørgensens grønne tal viser $421.000.
Desværre er den tredje danske regular, Sunra18, i minus med hele $347.000.
Den finske hidsigprop, Ilari "Ziigmund" Sahamies, er årets største vinder med et overskud på $3.2 millioner.
Theo Jørgensen har vundet over 2 millioner i marts
Acemag.dk