Den finske highroller, Ilari "Ziigmund" Sahamies, har været mere end almindelig brandvarm på Full Tilt Pokers nosebleed-borde på det seneste. En ting han i sit seneste blog-indlæg på coinflip.com ikke lægger skjul på, hvor skriver, at hans run har været Usain Bolt værdig.
"Yo, jeg har lige afsluttet en session mod Durrrr. Jeg vandt $670.000. Jeg var virkelig heldig i flere potter og jeg spillede en del dårligt, hvor jeg tabte, men endte altså alligevel en smule oppe. Så jeg må bare være glad for de potter jeg vandt, hvis I forstår, hvad jeg siger."
"De sidste tre dage har jeg spillet mere end de seneste tre år tilsammen. Jeg har vel sovet omkring 10 timer de seneste fire døgn, hvilket betyder jeg er en smule træt. Jeg vandt for tre dage siden mod Cole (South red.) og i ringgames. I går vandt jeg fra Durrrr og så videre. Jeg har haft et run, hvor man skulle tro jeg var Usain Bolt og jeg har været så usandsynligt heldig, så jeg må bare være glad. Og det er jeg. Jeg er oppe med omkring $3 millioner, siden jeg kom hjem fra ferie."
Du finder Ziigmunds blog her.
Ziigmund: Jeg løber som Usain Bolt for tiden
Acemag.dk