Tiderne ser lysere ud for StoxPoker, der på det seneste har været ramt af flere kontroversielle hændelser. Fra 1. maj går de sammen med CardRunners.
Siden februar har coachingsitet StoxPoker været ramt af flere skandaler. Først blev træneren Jason Ho opdaget i at svindle, og i denne uge måtte Nick "Stoxtrader" Grudzien så indrømme, at han over en længere periode har spillet på flere konti på flere skins ad gangen.
Læs også: Endnu en skandale hos StoxPoker
Samtidig er betydningsfulde trænere som Dusty "leatherass" Schmidt og Matt Bolt smuttet fra StoxPoker til Drag The Bar. Derfor må fusioneringen ses som et positivt skridt.
Læs også: Pokertræner fyret efter bedragerianklager
Ifølge CardRunners betyder samarbejdet, at StoxPokers videomateriale kommer over på CardRunners' side, mens mange af trænerne også bliver tilbudt stillinger der. Med 1388 videoer er det da også en chance for, at StoxPoker kan få en væsentlig betydning for CardRunners i fremtiden.
StoxPoker og CardRunners fusionerer
Acemag.dk