Daniel Negreanu virker i helt ekstremt godt humør i disse dage, hvor han befinder sig i det østrigske til PokerStars EPT Snowfest. Han mener, arrangementet er helt fantastisk og nytænkende.
"Der har været masser af sol, og at stå på ski i solen er ret surrealistisk. Jeg havde en chance for at stå på ski et øjeblik på min fridag. Sikke en god ting. Man køber sig ind i turneringen og får gratis skileje og liftkort for hele ugen. Dette event er en "home run" fra PokerStars. De forstår virkelig, hvordan man giver spillerne, hvad de vil have, og de kommer op med innovative måder at belønne deres spillere på," skriver han i sin nyeste blog.
Spillede latterligt godt
På Dag 1A synes Negreanu selv, at han spillede suverænt.
"Jeg sværger, at jeg følte mig som Russ Hamilton, en ren kriminel. Jeg følte det, som om jeg snød med nogle af de reads, jeg lavede. Der er ingen tvivl om, jeg skulle have været gået broke på dag 1 med de hænder, jeg fik. Men i stedet oppede jeg min start-stack på 30.000 og sluttede i midten med 65.700. Det her er min syvende turnering i år, og det er syvende gang, jeg når dag 2."
Det kører fremragende online
Negreanu har aldrig været kendt som den helt store onlinespiller - og slet ikke, når det kommer til cash games. Men de seneste dage har han lagt mange timer, for hans vedkommende, ind i at spille cash games på PokerStars, og det er gået over hans egne forventninger.
"Normalt, når jeg spiller en turnering, gør jeg mig slet ikke i at spille poker ved siden af. Men jeg er så vild efter at spille, at jeg fik proppet en session ind, og det kører super godt. Jeg vandt 5,5 buy ins, og jeg ramte en masse hænder," skriver han.
Daniel Negreanu har dog stadig problemer med nogle spillere online. Specielt "2eazy", som han kørt mange heads-up-kampe mod på $25/$50.
"Den gut smadrer mig bare! Enten bluffer jeg på de forkerte spots, ellers misser jeg alt mod ham."
De to er ved at være igennem en kamp på 5000 hænder, og "2eazy" er i øjeblikket oppe med omkring 30.000 dollars ifølge Negreanu.
"Det har dog været sjovt, og efter de her 5000 hænder vil jeg gerne prøver kræfter med ham igen. Jeg vil måske endda prøve at spille på to borde mod ham for at gøre det hurtigere. Til den tid skal jeg dog lære, hvordan man multi-tabler. Men et skridt ad gangen," skriver han.
Læs hele Negreanus blog her.
Negreanu: Snowfest en home run
Acemag.dk