Jesper "Kipster" Hougaard tog her til morgen et skud på Full Tilt Pokers $200/$400- og $300/$600 Pot Limit Omaha-borde - og det gik fremragende!
Acemag.dk fangede Kipster for kort tid siden til en kommentar omrking spillet.
Jesper, ifølge diverse trackingsites, så endte du oppe med cirka $80.000. Er det korrekte tal?
"Nej, $80.000 kan langt fra gøre det. Jeg endte oppe med meget mere."
Blandt andet Durrrr, POKERBLUFFS og Gus Hansen spillede du mod. Det er vel ikke de dårligste spillere, man kan slå sig ned med?
"Narjj, men den spillestil jeg praktiserer den fungerede rigtigt fint i det her selskab. Den fungerer faktisk rigtigt fint og jeg er ikke underdog i det her spil. Jeg var fint inde hver gang pengene kom til midten."
Kommer vi til at se dig mere i det her spil?
"Det var superfed lir, så jeg skal da ikke fuldstændigt afvise det, men der er jo en grund til, at jeg sad i det spil i dag. Jeg har ikke selv rullen til at spille det her spil, så der sidder en med procenter på sidelinjen. Men jeg må da indrømme, at jeg har fået blod på tanden, så selv om der er brok i det med henhold til skat, så kan det da godt være, at når vi er samlet til WSOP her til sommer, at vi skal have gang i det igen."
Kipster: Jeg var godt inde alle gange
Acemag.dk