Rehne 'Carlos' Pedersen er placeret på en tredjeplads i den samlede stilling af PokerStars EPT Berlin, efter den dag 2, som ellers ikke startede optimalt.
"Jeg begyndte dagen med lidt over 100.000, men fik en skidt start. Jeg blev hurtigt rykket til et bord, hvor to big stacks havde position på mig, så efter tre timer dryssede jeg ned i omkring 50.000. Jeg fik dog fuld betaling for at ramme et set, hvor modstanderen betalte meget light af med second pair og siden var jeg ikke all in," siger Rehne 'Carlos' Pedersen til acemag.dk.
"Jeg ramte så senere set igen og fik igen god betaling, så pludseligt havde jeg en fornuftig stack og kunne begynde at dominere bordet. Det gik egentlig slag i slag og jeg vandt en del potter på 50-100.000 og fik bygget mig op på de 769.500, som jeg sluttede dagen på. Jeg synes niveauet hernede er meget svingende. På et tidspunkt sad jeg på et rigtigt godt bord med masser af tighte tyskere. På et andet tidspunkt var det aggressive amerikanere og tyskere, der altså godt kunne spille."
Hvad er planen for i dag?
"Jeg skal bare videre med average. Selvom jeg har en stor stack, så har jeg altså kun 130-140 big blinds, så der er ikke meget der skal gå galt før man er på den igen. Det betyder også, at man ikke kan sidde stille hele dagen. Men jeg vil selvfølgelig gå efter at være blandt de 24, som går videre til dag 4."
Carlos: En rigtig fornuftig dag
Acemag.dk