Doyle: Benyamine, Ivey og Durrrr er rigtige gamblere

Doyle: Benyamine, Ivey og Durrrr er rigtige gamblere

Der kan være langt mellem de krydrede snaps, når det gælder Doyle Brunsons blogindlæg, men denne gang er der virkelig små godter mellem sildene.

Han fortæller blandt andet, at hans kone er syg, hvorfor han stadig er tvivl om, hvorvidt han stiller op i fredagens NBC Heads Up Championship.

"Jeg tror, jeg spiller. Selvfølgelig vil jeg ikke være på toppen, men jeg kan sætte autopiloten på og alligevel være konkurrencedygtig med det format, der spilles i. Blinds og ante stiger hurtigt, hvilket betyder, at ligemeget, hvem der vinder, så har han brug for held."

Herefter begynder Doyle Brunson en længere undskyldning til online-spillerne, som han ellers tidligere har hakket ned på. Alligevel, så ligger hans sympati hos de gamle gamblere, som han i sin tid spillede med.

"The oldtimers spillede for dagen og vejen med kun lille eller slet ingen sideindkomst. Mange gange havde de alt, de ejede, foran dem. Det er altså meget svært at lave et kæmpe bet, når du ikke havde mange penge og ikke vidste, hvor du skulle få flere fra, hvis du mistede dem. Disse fyre var sande gamblere. Sammelign det med nutidens store spillere, der har masser af indkomst fra pokerverdenen. Held og lykke til den, der 4- eller 5-better en oldtimer for at lave et play på dem."

Doyle Brunson fortæller dog, at hos nogle i den nye generation ser de kvaliteter, som er at finde hos "The Oldtimers."

"Phil Ivey, Tom "Durrrr" Dwan og David Benyamine er navne, som jeg kunne relatere til datidens sande gamblere. Jeg tror, hvilken som helst af dem ville passe perfekt ind med datidens store spillere."  

Til slut runder Brunson af med en smuk lille anekdote om legendariske Stu Ungar.

"En fyr spurgte os gamblere, om vi rent hypotetisk ville være villige til at spille russisk roulette for $20 millioner. Altså proppe en kugle i en seksløber, spinne tromlen og så trykke af. Vi var alle enige om, at det ville vi ikke. Bortset fra Stu Ungar. Han sagde: "For $20 millioner kan du sgu putte fem kugler i revolveren." Alle grinte, men jeg er ikke sikker på, Stu Ungar mente det som en joke."

 
asd