Bønding 3er i Las Vegas

Lars Bønding fortsætter med at levere flotte turneringspræstationer i et væk i Las Vegas. I nat danske tid ramte han finalebordet i 'The Wynn Classic', men desværre blev det ikke til den fjerde sejr på en måned. Den i Las Vegas bosatte dansker kan dog notere sig for endnu en fremragende placering, da en tredjeplads kom i hus.

Da der var spillet ned til tre spillere var Bønding ifølge hans twitter lowstack, men han fik kæmpet sig tilbage i kampen. Desværre drillede en russer ham flere gange og det var også denne, som til sidst slog Bønding ud.

"Damn! Caller raise fra russeren med KQo, flop Q42 med flush draw. Jeg ender all-in vs russeren. Han har AQ, med drawet :(. Ingen klonk, exit."

"Spillede solidt, desværre flaskede tingene sig ikke helt i dag, men en 3. plads er stadig et godt resultat," skriver han på sin twitter.
asd