Hellmuth ansætter træner for at undgå tilt

Hellmuth ansætter træner for at undgå tilt

Ifølge Pokernews.com vil Phil Hellmuth nu ansætte en træner, der kan styrke hans tankegang, så han kan stoppe med at tilte.

Der skal gang i en anti-tilt-mekanisme i Phil Hellmuths hoved. Det er Sam Chauhan, som tidligere har hjulpet Antionio Esfandiari, Josh Arieh og Gavin Smith, der skal hjælpe amerikaneren med hang til at give lidt for meget los, når tingene går den forkerte vej.

De tre ovennævnte spillere, der tidligere er blevet hjulpet af Chauhan, har alle formået at tjene seks-cifrede beløb efter træningen.

Selv har Phil Hellmuth troen på, at turneringsspillet i 2010 kan blive bedre:

"Min motivation for at spille er 100 procent!! Jeg kan slet ikke vente med at spille de store events. I 2010 vil jeg vise verden, hvad jeg kan i Hold'em-turneringer," lyder hans seneste Twitter-opdatering.


asd