Syv turneringer til en værdi af 1.808 dollars blev forvandlet til beskedne 299,28 dollars, da Daniel Negreanu søndag forsøgte at grinde sig igennem PokerStars' turneringsprogram.
"Det var ikke det resultat, jeg havde håbet på, men jeg har spillet poker længe nok til at vide, at resultater bare ikke er så vigtige. Jeg ved, hvornår det var mig, der spillede dårligt, og hvornår det bare var sort uheld," siger Daniel Negreanu på sin blog.
Han føler sig heller ikke skuffet over de manglende resultater:
"Jeg er ikke det mindste skuffet. Jeg var stolt over måden, jeg grindede på og faktisk prøvede at tage det seriøst. Det har jeg haft problemer med online før i tiden, men jeg tog alle turneringerne seriøst, og jeg føler, at jeg var kunne klare fire borde ad gangen ret komfortabelt," siger han.
Ud over blot at fortælle om sine søndagsturneringer, fortæller Negreanu også om sine planer for den nærmeste fremtid, ligesom han får evalueret en række af sine hænder.
Læs Daniel Negreanus fulde blog her.
Negreanu turneringsamok på PokerStars
Acemag.dk