PokerStars har sat en pakke til EPT København til salg for højest bydende på Lauritz.com for at støtte Danmarks Indsamling 2010
Nu kan du få deltagelse ved EPT København ved at deltage i en auktion på Lauritz.com, hvor PokerStars har doneret en EPT-pakke. Donationen er givet i forbindelse med Danmarks Indsamling 2010.
Nu har alle pokerspillere altså en mulighed for at sikre penge til et godt formål, samtidig med at man køber sig adgang til den største pokerturnering i Norden.
Anton Greiffenberg, der er Event Manager for PokerStars.com, forklarer overfor Acemag. tiltaget: " Vi vil selvfølgelig opfordre alle, der alligevel har planlagt at købe sig direkte adgang, til at deltage i auktionen, så buddet kan komme så højt op som muligt.
Danmarks Indsamling er en rigtig god begivenhed, hvor hele landet støtter op om et godt formål, og det vil PokerStars selvfølgelig også gerne støtte."
Danmarks Indsamling 2010 samler midler til 12 af de største velgørende organisationer i Afrika.
I år har folkene bag indsamlingen valgt også at lade en del af midlerne gå til Haiti, så det jordskælvsramte land kan blive genopbygget.
Den samlede værdi for pakken er 51.200 kr., og auktionen slutter på lørdag kl. 14.30. Lørdag kl. 19 vil DR sende deres store indsamlingsshow,
hvor alle indsamlede donationer bliver lagt sammen til det endelige beløb.
Hele beløbet (hammerslag, gebyr og salærer) går ubeskåret til Danmarks Indsamling 2010. Lauritz.com donerer således både køber- og sælgersalær.
EPT København på auktion
Acemag.dk