Rush Poker flyvende fra start


Spillerne på FullTilt synes at have taget sitets nye spilkoncept Rush Poker til sig med kyshånd.


Rush Poker, som allerede af flere, og FullTilts markedsføringsafdeling i særdeleshed, kaldes for den største fornyelse af poker siden online-pokerens begyndelse, er kommet rigtig godt fra land.


Acemag.dk har fulgt og  testet den nye spilform siden lanceringen mandag eftermiddag. I snit sidder mellem fem – ti procent af sitets brugere med ved Rush bordene.
Det giver dig mellem 5000 – 12.000 potentielle modstandere  i timen.


Konceptet går i al sin enkelhed ud på, at i det øjeblik du folder, eller vinder en hånd, bliver du straks sendt videre til næste bord.
På den måde kan du, uden at skulle sidde og overvåge mange borde på en gang, opnå op til 320 hænder i timen.

Så for grinderen synes mulighederne store i det nye koncept. Ulempen er så, at du ikke sidder til bords med de samme spillere, og derigennem får mulighederne for, at holde "fisken i garnet".

Blinds rykker vilkårligt rundt bord for bord, så matematisk set bør du i den lange ende ikke skulle betale flere sb og bb end på et normalt bord.

Da Acemag tidligere i dag testede Rush Poker på 0.25/0.50 NL nåede vi at spille 312 hænder på 62 minutter, og de $20 var vokset til $36.70.

FullTilt byder dog endnu kun på Rush Poker på de helt små limits fra $0.05/0.10 op til $0.50/1 og kun i varianten NL HE.

Men det spår vi kun er et spørgsmål om tid.


asd