Det er tilsyneladende ikke meget søvn, den unge danske onlinekomet Mickey 'Mement_Mori' Petersen har behov for.
Efter at have siddet ved bordene hele dagen i franske Deauville satte han sig i nat til rette ved computeren for lige at se, hvor varm den franske IP nu var.
Klokken 2 dansk tid begyndte han en $109+rebuy turnering på PokerStars, og først her til morgen ved halv 10-tiden kunne han krybe til køjs efter at være blevet slået ud på en fjerdeplads.
For det resultat modtager han ganske fornemme $13.792, og dermed er der allerede blevet betalt for turen til det franske samt buyin i EPT'en.
Samtidig kan han nok prise sig lykkelig over den hviledag, han får sig i dag, inden det i morgen går løs på dag 2, hvor han med en stak godt under average skal ud at arbejde for sagerne, hvis han skal gøre sig forhåbninger om endnu et topresultat.
Topresultat til natteravnen Mement_Mori
Acemag.dk