Der har virkelig været smæk for skillingen fra de to danske high stakes profiler Theo Jørgensen og Gus Hansen, siden vi er gået ind i 2010.
Det seneste døgn har ikke været nogen undtagelse, men desværre blev det ikke et af de bedre af slagsen.
Theo spillede lidt over 500 hænders PLO 100/200 med et $11.000 underskud til følge, og endnu være gik det for Gus, der måtte notere et underskud på $111.500 over små 900 hænder.
Gustavs tab kommer både fra 100/200 PLO og fra HORSE-varianten, hvor han ellers har været ganske solid i starten af det nye år. Men altså ikke i går.
Også flere af de andre store stjerner havde en dårlig dag. Blandt andre Brian Townsend, 'OMGClayAiken' og 'Durrrr', sidstnævnte som dagens største taber med $318.000.
Største vinder blev Cole South efterfulgt af blandt andre Ziigmund og Ashton 'theASHMAN103' Griffin.
Dansk offday på high stakes
Acemag.dk