Mens det meste af Danmarks befolkning igen er mødt på arbejde i det nye år og må kæmpe sig igennem snemasserne for at nå frem, så kan en lille heldig skare nyde Bahamas sol og et slag poker ved PokerStars Caribbean Adventure.
Fire af disse klarede sig i går videre til dag 2. Bedst ser det ud for Kim Frederiksen der ligger i den solide ende af feltet med 80500. Ikke så langt efter ham finder man Bo Schultz med 50700. Rasmus Agerskov Larsen har 43500. Dansk bundprop er Allan Bække med 28100.
Desværre måtte vi sige farvel til Lars Bønding. Ifølge hans twitter, så strugglede han fra start indtil en dobling sendte ham tilbage i kampen. Derefter så Bønding sig lun på en sindsyg brasilianer på hans venstre side, som han prøvede at vriste chips ud af. Brasilianeren trak sig imidlertid sejrsrigt ud af den fight og sendte Bønding på railen.
Helt i front finder vi onlinequalifieren Wayne Bentley med en ordentlig tot chips: 329.500 har han liggende foran sig. Det er over 100.000 mere end nummer to, Amnon Filippi. På tredjepladsen ligger den skrappe Kevin Saul med 175500 - en mand, som med sin alternative og aggressive spillestil er yderst farlig for modstanderne når han har chips at arbejde med.
PCA: Fire danskere videre
Acemag.dk