Jungleras skriver dagbog

Jungleras skriver dagbog

Rasmus 'Jungleras' Nielsen er som tidligere nævnt begyndt at skrive blog på JyllandsPostens hjemmeside. I sit seneste indlæg fortæller han om EPT turneringen i Prag.

'Tirsdag: Af sted hjemmefra ved 17 tiden, ned og tage metroen og ude i lufthavnen på ingen tid. Får tjekket ind og mødes med min kammerat og forholdsvis faste rejsepartner, Brian, til de store turneringer (når det ellers passer med hans arbejde, familie og andre forpligtelser), som netop er ankommet fra Aalborg. Flyveturen derned er hurtigt overstået, og taxaen til hotellet ligeså. Når vi er af sted på de her ture prioriterer vi altid at bo så tæt på selve stedet hvor der spilles som overhovedet muligt, og da denne turnering spilles i Hiltons konferencecenter, bor vi naturligvis på Hilton.'


'Det er naturligvis dyrere end et mindre hotel nede af gaden, men de ekstra penge er godt givet ud i længden. Den ekstra komfort, både rent fysisk, afstandsmæssigt og servicemæssigt kan være med til at betyde de ekstra små procenter specielt når man kommer ud på de sene timer et stykke inde i turneringen.'


'10 min efter vi havde checket ind var routeren sat til, computeren tændt og min første online session på turen startet, mens Brian nøjedes med en film på hans computer. Et par timer senere kunne jeg så slukke computeren efter den værste session jeg endnu har haft mens jeg har grindet HU sng's (Heads Up Sit And Goes) - det lykkedes mig blandt andet at tabe imponerende 15 i streg! Sandsynligheden for det er så latterlig lille - uanset hvor ringe du end måtte spille og det er naturligvis noget der sætter sig lidt på humøret,' skriver Jungleras.

Du kan læse hele hans blog her.
asd