Brandvarme Betfair-danskere redder søndagen

Brandvarme Betfair-danskere redder søndagen

Det hører til de meget store sjældenheder, at man kommer på finalebordet to uger i træk i en af de store søndagsturneringer. At man gør det tre gange i træk er tæt på umuligt.

Ikke desto mindre er det lige præcis det, 'Houen7' har præsteret i Betfairs $40.000 guaranteed.

Denne gang blev det til en tredjeplads for $5.460.
Hans resultat blev dog overgået af landsmanden Frank 'Frank2770' Sørensen, der tog sejren til $13.650. Frank hører i øvrigt også til en af de varmere spillere i øjeblikket, idet han i forvejen førte leaderboardet på Betfair efter blandt andet to store sejre tidligere på ugen.

Hindsberg driblede sig på FT
Hos havfruerne på Mermaid lykkedes det den tidligere fodboldspiller Nichlas Hindsberg at finde vej til finalebordet i €100.000 guaranteed. Selvom det længe så fornuftigt ud, måtte han dog i sidste ende tage til takke med en sjetteplads til €4.470.

Længe så Hindsberg ud til at skulle have selskab af både Morten Erlandsen og Jannick Wrang, men de måtte begge lade livet på placeringer som nummer 25 og 20.

Hos Expekt havde både Martin B. Hansen og Mickey 'Mickeydp' Pedersen kurs mod finalebordet, men måtte give fortabt som henholdsvis nummer 15 og 13.

Bortset fra på Betfair har det altså været noget af en 'lige ved og næsten'-aften for de rød/hvide helte.

Det kan dog ændre sig, hvis det lykkes enten Rasmus Vogt eller Allan Bække at kravle til tops i $100.000 guaranteed på Everest.
Der er i skrivende stund 10 spillere tilbage, og de to danskere indtager duksepladserne.

Vi vender tilbage med det sidste resultat i morgen og ønsker selvfølgelig de andre dygtige danskere tillykke!

asd