Den Røde Haj svømmer uden om Prag

Den Røde Haj svømmer uden om Prag

I morgen starter årets sidste EPT i den tjekkiske hovedstad, Prag. Dermed også sidste chance for en dansk EPT-sejr i 2009. Men det bliver ikke Lars Hougaard, der skal snuppe den. Han bliver nemlig hjemme.

"Den næste tid skal jeg bare være hjemme og grinde. Jeg har rejst så meget på det sidste, at jeg bare glæder mig til at være hjemme. I det seneste 1,5 år har jeg kun været hjemme i ca. seks måneder, så nu bygger jeg istedet rullen op herhjemme," siger Lars Hougaard til spn.dk.

Dermed bliver det formentligt ikke i år, at Hougaard den yngre kommer til at leve op til storebrors spådom fra oktober sidste år.

"Puha, at sige han vinder en EPT eller et armbånd snart vil måske nok være at tage munden for fuld. Det kræver nemlig både evner og held. Men jeg tør godt forudsige, at han i 2009 når et stort finalebord i en liveturnering," sagde Jesper "Kipster" Hougaard dengang.

Lars Hougaard har udover en hel stribe finaleborde online dog cashet fire gange live i 2009 for i alt $28.824.

There is always next year!
asd