Online DM spilles i aften færdigt på Mermaid Poker og det er med en af spillets gamle turneringshajer på en flot tredjeplads, inden finalebordet skydes i gang: Frederik 'Classic2' Hostrup.
'Jeg synes det ser fornuftigt ud og det skal nok blive et rigtigt sjovt finalebord. Min tilgang har været en omgang low ball poker, hvor jeg har prøvet at holde potterne små, og det har virket fint. Jeg har selvfølgelig suget en enkelt gang med AQ mod AK, men det kommer man ikke udenom, hvis man skal blandt de sidste ni i sådan en turnering. De andre er nogle rigtige dygtige og fornuftige spillere og blinds er stadigvæk relativt lave, hvilket åbner op for en masse godt spil i aften. Så alt i alt bliver et bare en god afrunding på en god turnering,' siger Frederik Hostrup til acemag.dk.
Hostrup: det ser fornuftigt ud
Acemag.dk