Theo Jørgensens far, Gert, er stadigvæk med i Betsson Estoril LIVE main event, og ACE kan afsløre, at Gert er en særdeles lun fyr, der elsker et godt slag poker. Han er fra en helt anden verden end sønnike Theo, og han indrømmer, at han er endog meget stolt af sin søn, der dog har en tendens til at give Gert flere grå hår i hovedet, end han allerede har.
"Når Theo vinder et bracelet i WSOPE, så er jeg meget, meget stolt. Men det er også hårdt. Jeg sidder oppe halvdelen af natten for at følge med i, hvad der sker, og det går jo op og ned. Men ja, jeg er meget, meget stolt af min søn," siger Gert Jørgensen.
Han elsker selv et godt slag poker, men han bekymrer sig fortsat over Theos karriere-valg.
"Alle siger jo, at han er så skrap, og det er jeg selvfølgelig glad for. Men når jeg hører om, at han spiller puljer om almindelige årslønninger er det noget, som er meget svært at forholde sig til. Jeg ville ønske, at jeg kunne lade være med at være nervøs på hans vegne, men det kan jeg sgu ikke," siger far Jørgensen, der lige nu er fornemt med fremme i Betsson Estoril LIVE.
Theos far: Sønnike gør mig nervøs
Acemag.dk