Hvis Team ACE var et hestevæddeløb, ville den norske kortsvinger, Thor Hansen, være godt oppe at køre lige nu. For som Thor siger:
"Der er intet som når hestene kommer side om side ud af sidste sving."
Team ACE er uhyre spændende i år, og der er for alvor ved at være trængsel i toppen.
I front har keglekrise pisket sin krikke i front med 32 point, men spørgsmålet er om Keglen har presset sin hyphest for hårdt. I hvert fald var der ingen point i sidste omgang af Team ACE til den gode keglekrise.
Djomiboy er nummer to med 29 point, men Djomiboy har taget et yderspor, og den slags er hårdt for selv den sundeste hest.
Hele seks spillere er på 3. pladsen med 25 point.
Giddi-up!
Team ACE: På vej mod sidste sving
Acemag.dk